Lær at tegne dyr
Lær at se på et dyr og at tegne det med simple former og streger
Vi skal lære at tegne dyr. Både hvordan vi helt konkret kan tegne f.eks. en løve, og samtidig hvordan vi kan kigge på et hvilket som helst dyr, finde dets karakteristika og gengive det. Så andre kan se det er en løve, en delfin eller hvad vi nu har tegnet.
Vores primære våben er blyanten. Med den kan vi lave store streger, tynde streger og cirkler, kasser og figurer. Og når vi synes at løven er som den skal være, så kan vi tegne tykkere - eller bruge tuschen.
Din instruktør
Jeppe har tegnet i mange år og har opnået både en viden og erfaring med at tegne, så andre kan forstå det. Det kan være hurtigt eller detaljeret, smukt eller bare let forståeligt.
Han har tegnet koncepter og illustrationer, malet store malerier og lavet tegninger til web. Jeppe har lært sig at tegne på en masse kurser, men er ikke en klassisk illustrator eller kunstner. Så når han underviser, handler det mere om, hvordan du udtrykker dig, end hvordan du laver perfekte tegninger.